The Rune Poem

Verse Indeterminate Saxon

ᚠ feoh byþ frofur     fira gehwylcum.
Sceal ðeah manna gehwylc     miclun hyt dælan
gif he wile for drihtne     domes hleotan.
ᚢ ur byþ anmod     and oferhyrned,
5felafrecne deor,     feohteþ mid hornum,
mære morstapa;     þæt is modig wuht.
ᚦ ðorn byþ ðearle scearp;     ðegna gehwylcum
anfeng ys yfyl,     ungemetun reþe
manna gehwylcun     ðe him mid resteð.
10ᚩ os byþ ordfruma     ælcre spræce,
wisdomes wraþu     and witena frofur,
and eorla gehwam     eadnys and tohiht.
ᚱ rad byþ on recyde     rinca gehwylcum
sefte, and swiþhwæt     ðam ðe sitteþ on ufan
15meare mægenheardum     ofer milpaþas.
ᚳ cen byþ cwicera gehwam     cuþ on fyre,
blac and beorhtlic,     byrneþ oftust
ðær hi æþelingas     inne restaþ.
ᚷ gifu gumena byþ     gleng and herenys,
20wraþu and wyrþscype,     and wræcna gehwam
ar and ætwist     ðe byþ oþra leas.
ᚹ wenne bruceþ     ðe can weana lyt,
sares and sorge,     and him sylfa hæfþ
blæd and blysse     and eac byrga geniht.
25ᚻ hægl byþ hwitust corna;     hwyrft hit of heofones lyfte,
wealcaþ hit windes scuras,     weorþeþ hit to wætere syððan.
ᚾ nyd byþ nearu on breostan,     weorþeþ hi ðeah oft niþa bearnum
to helpe and to hæle gehwæþre,     gif hi his hlystaþ æror.
ᛁ is byþ oferceald,     ungemetum slidor,
30glisnaþ glæshluttur,     gimmum gelicust,
flor forste geworuht,     fæger ansyne.
ᛄ ger byþ gumena hiht,     ðon god læteþ,
halig heofones cyning,     hrusan syllan
beorhte bleda     beornum and ðearfum.
35ᛇ eoh byþ utan     unsmeþe treow,
heard, hrusan fæst,     hyrde fyres,
wyrtrumun underwreþyd,     wyn on eþle.
ᛈ peorð byþ symble     plega and hlehter
wlancum     ðar wigan sittaþ
40on beorsele     bliþe ætsomne.
ᛈ eolhx secg eard hæfþ     oftust on fenne,
wexeð on wature,     wundaþ grimme,
blode breneð     beorna gehwylcne
ðe him ænigne     onfeng gedeð.
45ᛋ sigel semannum     symble biþ on hihte,
ðonn hi hine feriaþ     ofer fisces beþ,
oþ hi brimhengest     bringeþ to lande.
ᛏ tir biþ tacna sum,     healdeð trywa wel
wiþ æþelingas,     a biþ on færylde,
50ofer nihta genipu     næfre swiceþ.
ᛒ beorc byþ bleda leas,     bereþ efne swa ðeah
tanas butan tudder,     biþ on telgum wlitig,
heah on helme     hrysted fægere,
geloden leafum,     lyfte getenge.
55ᛖ eh byþ for eorlum     æþelinga wyn,
hors hofum wlanc,     ðær him hæleþ ymbe,
welege on wicgum,     wrixlaþ spræce,
and biþ unstyllum     æfre frofur.
ᛗ man byþ on myrgþe     his magan leof;
60sceal þeah anra gehwylc     oðrum swican,
for ðam dryhten wyle     dome sine
þæt earme flæsc     eorþan betæcan.
ᛚ lagu byþ leodum     langsum geþuht,
gif hi sculun neþan     on nacan tealtum,
65and hi sæyþa     swyþe bregaþ,
and se brimhengest     bridles ne gymeð.
ᛝ ing wæs ærest     mid Eastdenum
gesewen secgun,     oþ he siððan eft
ofer wæg gewat,     wæn æfter ran;
70ðus heardingas     ðone hæle nemdun.
ᛟ eðel byþ oferleof     æghwylcum men,
gif he mot ðær rihtes     and gerysena on
brucan on bolde     bleadum oftast.
ᛞ dæg byþ drihtnes sond,     deore mannum,
75mære metodes leoht,     myrgþ and tohiht
eadgum and earmum,     eallum brice.
ᚪ ac byþ on eorþan     elda bearnum
flæsces fodor,     fereþ gelome
ofer ganotes bæþ;     garsecg fandaþ
80hwæþer ac hæbbe     æþele treowe.
ᚫ æsc biþ oferheah,     eldum dyre,
stiþ on staþule,     stede rihte hylt,
ðeah him feohtan on     firas monige.
ᚣ yr byþ æþelinga     and eorla gehwæs
85wyn and wyrþmynd,     byþ on wicge fæger,
fæstlic on færelde,     fyrdgeatewa sum.
ᛡ ior byþ eafix,     and ðeah a bruceþ
fodres on foldan,     hafaþ fægerne eard,
wætre beworpen,     ðær he wynnum leofaþ.
90ᛠ ear byþ egle     eorla gehwylcun,
ðonn fæstlice     flæsc onginneþ,
hraw colian,     hrusan ceosan
blac to gebeddan;     bleda gedreosaþ,
wynna gewitaþ,     wera geswicaþ.